Sådan spiller de den 3: sidste handske i PLO'en

Sådan spiller de den 3: sidste handske i PLO'en

Vi fyrer sidste hånd i 'Sådan spiller de den', og det er Pot Limit Omaha, der er på menuen. Du er nået frem til heads up om verdensmesterskabet, men du er godt nok bagud. Der skal arbejdes, hvis du skal tilbage.
Så hvordan spiller du den?

Eksperterne er Mads Andersen, René Mouritsen og Tommy Dender.

3. World Series of Poker $10.000 Pot Limit Omaha – final table


Heads up. Du er bagud.

Du har 600.000 mod din modstanders 1.550,000, men alligevel: Dit første armbånd er stadig inden for rækkevidde.

Blinds er 15.000/30.000.

Du sidder i big blind, og small blind åbner med et raise til 80.000.  

Du stirrer ned i  og du reraiser fuld pot. Det koster altså small blind 150.000 yderligere at gå til floppet, og efter 20 sekunders betænkningstid caller han.

Flop:

Det er dig først. Du har præcis 370.000 tilbage.

Hvad gør du? Hvorfor?

Mads: Jeg hader det, men jeg gør det!

Hvad: All in.

Hvorfor: Det er et virkelig skidt flop for min hånd. Den er rigtig grim. Men altså, jeg må tage min chance, så jeg går all in. Jeg tvivler på, at han har slået mine bønder før floppet, det ville være underligt. Men det er jo faktisk muligt, at han caller mit preflop-reraise med QQ på hånden, og i så fald vil han få meget, meget svært ved at calle mit all-in-bet på floppet. Jeg anser det som sandsynligt, at hans hånd er indenfor samme range som min, og derfor vil jeg selvfølgelig have fordelen, når jeg først skyder mine sidste 370.000 af sted. Jeg går all in her, og så håber jeg virkelig ikke, at han hurtigt siger ’I call’, for så er jeg færdig. Hvis han er på spar-træk, caller han måske nok her, men så har jeg faktisk en god chance for at doble op. Det bliver all in fra mig.

Jeg hader det, men jeg gør det.

René: Jeg giver modstanderen chancen for at begå en fejl

Hvad: All in.

Hvorfor: Her går jeg all-in uden at tænke videre over det. Det primære her, er, at når man har repræsenteret esser og derefter better 370.000 ind i en 460.000 pot, så er chancen for at han folder så stor, at det alene er nok til at gøre spillet profitabelt. Floppet er faktisk også rimeligt svært at ramme fordi 6-2 straighten er usandsynlig. Es-2 straighten er også sjælden her, da min modstander meget ofte vil have foldet hænder med A2 i, når jeg reraiser preflop og dermed repræsenterer esserne. Det efterlader 6-7 straighten, og det er bare en chance, som man må tage. Floppede sæts og 2 par er også meget sjældne med et flop som dette i en reraised pot. Hvis min modstander har QQ eller KK, så giver jeg ham også en chance for at lave en kæmpe fejl ved at folde.

Tommy: Tid til at se farlig ud

Hvad: All in

Hvorfor: Jeg holder vejret i 12 sekunder, og så fyrer jeg mine resterende 370.000 til midten. Og så ser jeg ekstra farlig ud, mens jeg gør det.

Jeg synes, det er værd at lægge mærke til, at han tøvede, da jeg reraisede ham. Det fortæller mig, at mine bønder må være gode – før floppet i hvert fald. Floppet er slet ikke så nemt at ramme, så i og med, at jeg går all in fra forhånd, kan han nemt tro, at jeg har ramt et set – eller ligefrem straighten. Der er mange hænder, som han vil være nødt til at folde i den her situation. Historien ender lykkeligt – danmarksmester Dender vinder potten. Gør han ikke?

Tilbage til virkeligheden - hvad skete der?

Scenarie 3: Don’t do it!

Vores pro’er har denne gang overtaget Mike Guttmans position i verdensmesterskaberne i Pot Limit Omaha. Han er heads up mod Lee Watkinson, og det er Watkinson, der har den store føring i chips.  Watkinson caller efter en lille tænkepause Mike Guttmans store preflop-reraise, og floppet slår:

 
Guttman rykker all in med sine sidste 370.000, og Lee Watkinson tænker kun 10 sekunder, før han siger ’I call’.

Showdown:
Watkinson:

Guttman:

Lee Watkinson er 67% favorit i hånden.

Turn:

Turn lukker festen – det perfekte kort for Watkinson. Guttman er drawing dead, og Lee Watkinson vinder sit første bracelet og bliver verdensmester i Pot Limit Omaha anno 2006.


Opsummering:

Tre danske vildbasser nægter at bøje sig for et sandt rædselsflop, og den slags koster. Alle tre danskere går all in for deres sidste 370.000 fra forhånden og Lee Watkinson finder hurtigt et helt korrekt call frem. Vores tre hajers bønder er godt nok gode – lige nu – men procenterne taler deres eget sprog: Watkinson er 67% favorit i hånden, og har faktisk samlet et fint flop med både straight- og flushdraw op til sin hånd. Watkinson rammer det perfekte kort på turn, og således bliver det til tre gange lige-ved-og-næsten for forhåndsfavoritten, kopikongen og rensemaskinen.  

 

 

 

asd