Vi har hentet tre hænder fra verdensmesterskaberne i Pot Limit Omaha 2006 - finalebordet. Vores tre hajer ved godt, at hænderne er taget fra virkelighedens verden, men de ved ikke hvorfra, og de kender altså ikke udfaldet af hænderne på forhånd.
Vi beskriver hænderne så præcist og detaljeret som overhovedet muligt for at give vores tre hajer de bedste svar-betingelser overhovedet. På et tidspunkt i hånden trykker vi så på en imaginær pauseknap, og så er det, at de tre pro’er tager over. Hvad ville de gøre? Hvorfor? Har de vigtige forbehold overfor nogle af de beslutninger, som er truffet, før vi satte hånden på pause?
Når alle buddene er i hatten, vender vi tilbage til virkelighedens verden for at se, hvad der rent faktisk skete. Har vores hajer spillet hænderne godt? Det spørgsmål er i allerhøjeste grad subjektivt, og dommen er i bund og grund helt op dig.
Scenarie 1: World Series of Poker $10.000 PLO - final table
8 spillere tilbage.
Blinds er 6.000/12.000. Startstack er 10.000.
Du er placeret på en øjeblikkelig 2. plads med 423.000.
Du sidder i small blind. Nummer tre i chips (380.000) caller fra knappen.
Du caller fra small blind med: 
Big Blind, der er chipleader med 752.000, checker.
Flop: 
Du checker, big blind checker og knappen checker.
Turn: 
Du checker dit hus, big blind checker, knappen checker.
River: 
Du better pot (36.000), big blind folder, og knappen annoncerer hurtigt reraise. Han gør det til 84.000, og det koster dig altså 48.000 at calle.
Hvad gør du? Hvorfor?
Tommy: Jeg ville selv slowplaye 9-9 her
Hvad: Call.
Hvorfor: Umiddelbart taber jeg kun til 9-9 eller 9-6, men jeg mener faktisk, at det alligevel er sandsynligt, at han har slowplayet 9-9. Det ville jeg selv gøre. Men jeg tror ikke, at jeg slipper for at calle, må jeg indrømme. Jeg reraiser ikke, for det kan bringe mig i en ubehagelig situation. Hvis jeg taber potten, så er jeg stadig godt med – min M (hvor mange runder, man har tilbage i stacken, red.) er 18, og det er nok til, at jeg stadig har noget at sige ved bordet. Men jeg må calle – jeg har trods alt et fuldt hus, og det kan være, at han tror, at hans farve er god nok.
Mads: Jeg ville stikke ud på turn
Hvad: Call.
Hvorfor: Personligt ville jeg have stukket ud på turn. Nok bare et mindre bet – både for at finde ud af, hvor jeg står og også for at få nogle penge i potten, hvis den tilhører mig.
Men som det nu engang er gået, så caller jeg. Jeg har svært ved at se mig slået her. Han kan selvfølgelig have floppet et hus med 9-9 på hånden, men det er også den eneste reelle fare, jeg kan se her. Hvis det er en meget aggressiv spiller, som jeg føler, at jeg har godt styr på, så kan jeg godt finde på at clickraise hans reraise. Hvis det var nu for eksempel var Illari Sahamies (Ziigmund, red.), der lavede det her spil mod mig, så ville jeg næsten helt sikkert vælge at reraise ham endnu engang, men det er svært at sige noget generelt om, når man ikke har ansigterne foran sig. Det har noget at gøre med fortilfælde og den historie, der udvikler sig mellem spillerne i løbet af en turnering.
Så i det her tilfælde vælger jeg at calle. Jeg går ud fra, at potten er min.
René: Han har 9-9 eller 9-6
Hvad: Fold.
Hvorfor: Jeg folder. Mit første instinkt siger mig, at han har en reel hånd som 9-9 eller 9-6. Han fik chancen for at tage puljen med et bet både på floppet og på turn og det er derfor meget usandsynligt, at han pludselig bliver super-aggressiv med et reraise river bluff.
Han better lidt under halv pot, så for mig ser det ud som om, at han tigger efter et call. Aktuelt skal jeg bruge lidt under 25% vinderchance for at kalde, så det er bestemt ikke et nemt fold, men jeg håber, at jeg kan gøre det i denne situation.
Jeg udelukker en hånd som 9-4, som jeg kan slå, da det er en usædvanlig kombination at have, når der bliver callet på knappen. Samtidig er det meget farligt at give to mand et gratis turnkort med et så sårbart lille fuldt hus. Es-flushen virker også meget usandsynlig som hånden har udspillet sig.
Virkelighedens verden: Hvad skete der?
Scenarie 1: Dit hus duer ikke
Vores tre pro’er har taget den (på det tidspunkt) forsvarende mesters (Rafi Amit) plads ved bordet. Rafi Amits banemænd i hånden er Lee Watkinson, der er chipleader og i big blind, og Mark Dickstein, der valgte at calle fra knappen. Amits kort var: og han valgte som bekendt at snige sig med ind i potten fra small blind-positionen. Floppet lød: og Amit checkede sine tre 4’ere. På turn gav Amit et fuldt hus, og igen checkede han fra førsteposition. Riverkortet forbedrede Amits hus, og han better potten, men får 48.000 ekstra på nakken af Dickstein fra knappen. Amit tænker og taler længe, men han vælger til sidst at betale. Et modvilligt call, kan vi kalde det. Næsten under protest.
Dickinson har: 
, og har dermed et bedre fuldt hus. Dickinson overtager Amits andenplads på finalebordet.
Resultat: René sparer, hvor andre spilder
Mads og Tommy vælger at gøre ligesom Rafi Amit: De betaler. Og taber.
Snedige René Mouritsen sparer til gengæld en god håndfuld chips ved at sætte sin modstander på præcis den rigtige hånd. René vurderer helt korrekt, at Dickstein praktisk talt tigger om at få et call, og det får han jo så også i virkeligheden. Rafi Amit slås ganske længe med sig selv, men det er tydeligt, at han simpelthen ikke kan få sig selv til at smide. Det er dog mindst lige så tydeligt, at Mr. Amit overhovedet ikke er tryg ved situationen. Men han må se – og det koster.