Politik propaganda: "Hver tredje unge onlinespiller vil prøve at begå selvmord"

Kampen for at få lovliggjort internet poker i USA fik et alvorligt skud for boven, da republikaneren Spencer Bachus fra Alabama under en høring om UIEGA (den amerikanske spillelovgivning), fortalte om sammenhængen mellem poker og selvmord...

Den gode Hr Bachus hævdede nemlig, at hver tredje collegeelev, der spillede poker havde forsøgt at tage sit eget liv og derfor var der al mulig grund til at forhindre ungdommen i at spille poker på nettet. Den skræmmende oplysning skulle, ifølge republikaneren, være funderet i videnskabelige undersøgelser, men der er bare et problem. Ledende forskere har aldrig hørt om en sådan undersøgelse.

Lederen af McGill universitets center for ludomaniforskning, Professor Derevensky, efterlyser således dokumentation for påstanden.
"Efter min bedste overbevisning er der ALDRIG lavet en undersøgelse af sammenhængen mellem selvmord og internetpoker blandt amerikanske collegeelever", siger professoren.

Spencer Bachus er ikke overraskende glødende tilhænger af den restriktive amerikanske spillelov UIEGA.

asd