Rensemaskinen: Jeg må trøste mig med pengene

Rensemaskinen: Jeg må trøste mig med pengene

Alle dem, der læste Ace-magasinets interview med René Mouritsen fra kort efter sidste års WSOP, vil have en rigtig god idé om, hvor ondt den tredje WSOP-andenplads på bare to år har gjort på René Mouritsen.

Selv er han ikke typen, som klager. Han har igen solidt overskud med hjem fra Las Vegas, og det er nu engang hans levebrød at hive skillinger hjem på at være professionel pokerspiller.

Men stoltheden...Åh, den stolthed. Og åh, så tæt på!!!

Den meget sympatiske René Mouritsen kan ganske enkelt ikke snyde os, når han starter med sit første svar:
"Jeg må trøste mig med pengene."

Men han indrømmer kort efter:
"Det gør ondt, det gør det. Jeg tænker over en hånd i heads up-delen, som jeg fejlspillede, og den kører rundt i hovedet på mig," siger René, der allerede har planen klar til næste års WSOP.
"Jeg vil sætte rekorden for flest cashes i en WSOP. Jeg har en kanon cash-record herovre, og jeg er sikker på, at jeg kan gøre det. Jeg får derudover et kanonodds på det, så jeg er næsten sikker på, at jeg går efter det," siger René.

Vi støtter din plan, René.
Men gider du ikke nok lade være med at trække flere andenpladser?

asd