Der er fire pokerhajer på det danske pokerhold 1623, men der er ikke langt fra feteret stjerne til simpel vandbærer. Det må Lars Bønding sande, da han som den eneste på holdet ikke gik videre til Dag 2 ved WSOP.
"Jeg er derfor degraderet til vandbærer og regner med at pendle frem og tilbage og servicere drengene på deres færd mod finalebordet"., skriver Bønding i sin blog.
Jobbet som tjenende ånd starter i aften klokken 21.00, hvor han skal servicere Tox, Hilm og den gode Hr. Andersen.
Lars Bønding røg i øvrigt ud af turneringen på en hånd, han formentlig burde have foldet
"Men jeg gider ikke diskutere den mere, da jeg stadig er lidt indebrændt", skriver Bønding ærligt i sin blog på 1623Poker.
Bønding er degraderet til vandbærer ved WSOP
Acemag.dk