Så er der ikke lang tid til, at WSOP Main Event går i gang, og nu er der ved at være sat odds på begivenheden.
Expekt.com har været ude med en række interessante odds på de nordiske spillere, hvor de – ikke overraskende – har Gus Hansen som forhåndsfavorit.
13 gange pengene igen giver ’the Great Dane’, hvis han bliver den bedst placerede skandinaver. Det er lidt bedre end Juha Helppi, Johnny Loden og Patrik Antonious, som alle giver pengene 15 gange tilbage.
På ACE-redaktionen er vi dog ikke enige i alle Expekts odds.
Af uransaglige årsager har bookmakeren nemlig større tiltro til svenskerne under årets WSOP end danskerne. Odds 2.50 giver det, hvis det bliver en svensker som får den bedste skandinaviske placering ved Main Event’en. Danmark giver kun odds 3.75. De to øverstplacerede skandinaver var ellers danskere sidste år, der var også kun to svenskere i top 100, imens fem danskere placerede sig i den halvdel – men det har åbenbart ikke påvirket Expekts oddssættere.
Af andre latterlige odds kan Philip Hilms finalebordsodds også nævnes. Han giver pengene 301 gang igen, hvilket er ligeså godt som Matt Damon og Boris Becker. Pokerbaben Shannon Elizabeth og Chris Moneymaker er begge større favoritter til at nå finalebordet. Det tror vi ikke på!
Vi håber, Philip Hilm lader kortene tale i Vegas og sætter Expekt på plads!
Gus: nordisk favorit til WSOP
Acemag.dk