Vind 4 armbånd til WSOPE

Vind 4 armbånd til WSOPE

Når WSOP'en slutter i Vegas i midten af juli, så går der ikke længe før cikuset hiver teltpløkkerne op og rykker hele baduljen til London, hvor den anden udgave af World Series of Poker Europe bliver afholdt i perioden 19. september-1. november.

Som noget nyt er der blevet tilføjet en ny turnering, så der nu er 4 armbånd at hente på engelsk grund. Logisk nok er det en billige No Limit Hold'em turnering, der er blevet tilføjet, og den £1,500 dyre event åbner det store WSOPE bal op.

"Vi har udvidet vores program for at bygge videre på vores succes og for at give en bedre oplevelse til spillerne," lyder det fra WSOP chefen Jeffrey Pollack.
Og succesen er han sikker på nok skal komme med touren til England:
"Hvis årets WSOP i Vegas kan bruges som en indikation, så er størrelsen af turneringspoker stigende på verdensplan, og vi forventer et varmt deltagerfelt i anden udgave af WSOPE."

Følgende events vil være at finde i London:

19. september: £1,500 No Limit Hold'em (3 dages event)
22. september: £2,500 H.O.R.S.E (3 dages event)
24. september: £5,000 Pot Limit Omaha (3 dages event)
27. september: £10,000 World Championship No Limit Hold'em (5 dages event)

Udover de armbåndsgivende turneringer, vil der blive afholdt yderligere 5 turneringer under WSOPE'en, som dog ikke tilbyder glitter til håndledet - her må æren og pengene være nok.

Du kan kvalificere dig gennem satellitter hos Betfair, der er hovedsponsor.

asd