Så lykkedes det endnu en gang for trashtalkeren Phil Hellmuth at nå dybt i pengene.
I WSOP event 51 - $1,500 HORSE - ligger Hellmuth lige nu på en 4. plads - ud af de sidste 4 mand.
Det betyder, at han nu har sikret sig årets største cashout på minimum $68,505. Men kender man Hellmuth ret, så er det kun armbåndet der egentligt betyder noget, hvilket dog heller ikke er uopnåeligt endnu. Det kræver dog et lille mirakel, da Phil blot har en stak der er 9 gange mindre end chipleaderen James Schaaf.
Da der var 20 mand tilbage lugtede det ellers af en sikker sejr til pokerproffen Hellmuth, da han lå på en solid førsteplads, men intet er umuligt for den som bærer viljen i hjertet (som vi hørte det i Fangerne på Fortet) - og viljen - den ved vi at The Pokerbrat har i sig.
Så må de næste par timer vise om det er nok.
Hellmuth lige ved og næsten - på hesten
Acemag.dk