Kulminationen på Ace/Ladbrokes EM turnering fandt sted i en spændende pokerturnering på Ladbrokes mandag aften. Her løb Peter Agerlund Rasmussen med sejren og den $14.000 tunge WSOP pakke.
"Det var en helt fantastisk turnering og jeg er superglad for, at jeg nu skal til Las Vegas på torsdag," siger Peter til Ace.
De 118 deltagere i turneringen startede klokken 20.00, men først langt over midnat var vinderen fundet efter et nervepirende opgør mellem Peter, der har screennavnet peter_ar, og ejner2010.
"Indtil den sidste pause syntes jeg, at jeg havde godt fat i ham, men så kom han igen, så jeg var glad da det hele var overstået, især når man tænker på, at der ingenting er til nummer to," siger Peter.
Peter Agerlund havde satset på Tyskland som vinder og startede dermed med 4.000 i startchips og nu kan han glæde sig at spille med i sin første WSOP Main Event nogensinde.
Et stort tillykke herfra til Peter og tak til alle, der deltog og tak til ladbrokes for den fine præmie.
Peter på vej til Las Vegas
Acemag.dk