Vi ved alle sammen, at pokerscenen i Bond-filmen Casino Royale er voldsomt kikset, men historierne fra optagelserne gik nu alligevel på, at der blev spillet masser af poker off-camera. Med deltagelse af Agent 007.
Ifølge Joe Hachem er det dog en røverhistorie af dimensioner. Hachem mener nemlig, at 007 - Daniel Craig - slet ikke kan spille.
Historien stammer fra Cannes-festivalen i 2007, hvor Joe Hachem havde til opgave at samle kendisser til et pokerspil. Han fik overtalt George Clooney og Brad Pitt - begge var ifølge Hachem meget tøvende omkring det, fordi de ikke ville se dumme ud - men da turen kom til Daniel Craig, blev Agent 007 - med licens til at dræbe - 'hvid i hovedet'.
"Han vidste ikke, hvordan man spillede," konstaterer Hachem ifølge pokernewstoday.com.
Hachem mener, at 007 var direkte angst for spillet.
Daniel Craig - med licens til at være en kylling.
Så forstår vi sgu bedre.
007 kan ikke spille poker
Acemag.dk