Patrik Antonius fortæller til Bluff Magazine, at også han kunne have væddet det samme beløb som Eli Elezra har væddet på, at Phil Ivey IKKE vinder et bracelet i år. Men det ser ud til, at Antonius i det mindste ikke har lagt samme beløb som Elezra, der vil tabe $900.000, hvis Ivey får et bracelet.
"Når jeg tænker over det, er det et matematisk meget tæt væddemål. Men jeg vil ikke anbefale nogen at vædde imod Ivey. Hvis du vil opleve smerte, så skal du bare vædde mod Ivey. Det er sjovt at gamble mod ham, men han har altid et trick eller to i ærmet. Han er magisk," siger Antonius, mens Eli Elezra fortsat er ganske fortrøstningsfuld.
"Jeg har lavet et godt bet, det synes jeg virkelig. Hvis jeg taber, er jeg stadig godt tilfreds. For mit væddemål er godt," siger prop-mesteren.
Antonius om Iveys action: Pas på med at vædde imod ham
Acemag.dk