Raketmanden flyver højt

Raketmanden flyver højt

Stifteren af LiiPoker Jeppe Bech-Sørensen - aka Raketmanden fra Malaga -  har haft nogle gode skruboplevelser i løbet af weekenden, hvor Betssons Grand Tournament løb af stablen. Først klarede han den sikkert videre til dag 2 i den $1000 dyre turnering.

Og i nat besluttede danskeren sig så for at sende en mail til Ace for at gøre os opomærksomme på, at han på det tidspunkt lå nummer 4 ud af de sidste 14 spillere. Dermed var det blot en lille udfordring for den højtflyvende mand at lande på finalebordet.

Desværre for Jeppe Bech-Sørensen, så havde han ikke fået brændstof nok med til at ryge helt til tops, og han måtte efter de mange timers anstrengelser tage til takke med en fornem 3. plads.

Men den plads på top-skamlen gav trods alt danskeren $80.000, hvilket burde give råd til et ekstra shot powerbenzin, når Grand Tournament løber af stablen igen om en måneds tid.

Den dyre to-dages turnering er en gang tidligere blevet vundet af danskeren Stefan Raffay.
asd