I sin nye blog på Ekstrabladet skriver Gus Hansen nemlig om det nært forstående WSOP, hvor hele hans program nu er klart. Mere end ti forskellige events regner danskeren med at spille - i alt til en værdi af 700.000 kroner. Dog tager han forbehold for antallet, da han jo kunne ende med at komme langt i en turnering, som overlapper en af de andre.
Selv om Gustav glæder sig til at komme i gang og samtidig føler sig i super turneringsform, så virker det også til, at han mindst ligeså meget ser frem til de saftige sidebets som altid opstår, når storgamblere mødes ved de grønfiltede borde.
"Det er sandsynligt, at kjeg ender med at give håndslag på et par 'last longer - must make final table'-væddemål, men det kigger vi på, når jeg kommer derover," skriver Hansen.
Mindst ét finalebord forventer danskeren da også at ramme før main eventen, som han anser for den klart vigtigste event. Og det kræver da også at han rammer et sidste bord, hvis hr. Hansen skal hive sit længe ønskede WSOP-bracelet hjem.
"Jo, det betyder noget," erkender han i bloggen.
Du kan læse hele tourplanen her, hvor han også forklarer, hvorfor tenniskampen med Patrick Antonius er sat på et foreløbigt standby. Og så lufter han også sin trang til havefester og cashspil.
Gus klar til saftige Vegas-bets
Acemag.dk