WPT Spanish Championship er på vej ind i sin afgørende fase, og danskerne er stærkt repræsenterede.
Hele fire danskere er stadig tilbage blandt de sidste 28 spillere. Bedst ligger Casper Dahl Hansen, som har sjette flest chips med 198.500. Et par enkelte pladser efter ham kommer Alexander Petersen med 172.400 chips.
De to sidste danskere, Stefan Raffay og Karsten Johansen, har det hårdere. På henholdsvis 26. og 28. pladsen runder de feltet af, og de er dermed i farezonen for at styre uden om pengene, da der kun er præmier til de første 27 spillere.
Inden de to sidste dage føres turneringen af franskmændene Guy Sitbon og David Zenou, hvor Patrik Antonius også ligger pænt med.
Kl. 15.00 genstarter spillet, hvor der spilles ned til et finalebord.
Udvalgte chip counts:
1. Guy Sitbon - 301,200
2. David Zenou - 267,800
6. Casper Dahl Hansen - 198,500
9. Alexander Petersen - 172,400
15. Patrik Antonius - 118,500
26. Stefan Raffay - 50,400
28. Karsten Johansen - 29,200
Fire danskere tilbage i Barcelona
Acemag.dk