Danskerne blandede sig flot i flere af de store turneringer i nattens mulm og mørke. Det kneb dog lige med at kravle de sidste trin opad medaljeskamlen, men der var også fine penge i de sekundære placeringer.
Bedst gik det Martin B. Hansen aka. Veron 22, som blev nummer tre i Big Deal på Ongame-netværket, hvor han kunne sætte $14.500 ind på kontoen. Men det var ikke det eneste sted Martin var i heftig action i nat. Martin sendte følgende afrunding til søndagsbloggen:
"Jeg kan tilføje, at det sidste skrub også manglede på Party i deres 300.000 $ turnering. Bliver nr. 5 efter jeg først taber A8 mod K5 i blind battle, hvor jeg ellers havde lagt mig solidt som nr. 2 (var allerede 2'er inden, så derfor havde jeg været langt foran 3 og 4).
Derefter er vi 4, der er meget lige, og jeg ryger ind med AKs mod JJ, som desværre holder hjem og må tage til takke med 13.800$, men alt i alt endnu en god søndag."
På Prima-netværket havde vi to danskere på finalebordet. Christoffer "-NoName-" Egemo blev nummer 10 til $1.575, mens Jorgen1954 fik $7.525 for en sjetteplads.
Martin Wendt var også snublende nær på at snuppe sig en WSOPE-pakke, men må nøjes med en ny chance, da han blev nummer fem i den dyre satellit hos Betfair.
Martin B. Hansen havde fin nat på kontoret
Acemag.dk