Mads overbyder Theo og kommer til WSOPE

Mads Andersen skal spille WSOP Europe til efteråret. Det blev facit efter et forrygende arrangement på Café Ketchup fredag aften.

Velgørenheds-projektet 'Slave i Danmark' afholdt fredag aften en 10.000 kroners buy in turnering på den københavnske café, hvor en række kendte ansigter - især fodboldspillere og pokerspillere - deltog. 

Betfair, der var sponsor på arrangementet, havde doneret et sæde til WSOPE til vinderen til en værdi af $24.000 (113.000 kroner), så det var et motiveret felt, der satte sig til bordene.

Ace havde sikret sig en af de 30 pladser og undertegnede havnede på bord med blandt andre 1623-drengene Tox og Mads Andersen samt Dan Rachlin. Især sidstnævnte skulle vise sig at volde Ace en del problemer, da han fangede os i en ordentlig bluffer.

Avisen BT var medarrangør og er en aktiv medspiller i slave i Danmark-projektet og de stillede da også op med en håndfuld journalister og to af dem endte på finalebordet. Steffen Dam og Sune Paarup Odér fik sneget sig blandt de sidste 10, der også talte Gus Hansen, Rasmus Nøhr, Tommy Dender og fodboldspilleren Daniel Jensen, men det blev Sune Paarup Odér der snød det etablerede selskab og løb med førstepladsen og WSOPE-sædet.

Theo vs Mads
Der gik dog ikke mange sekunder før Sune annoncerede, at han satte sædet til auktion og donerede alle pengene til slave i Danmark.

Tommy Dender lagde ud med at byde 50.000, men røg hurtigt fra da Mads Andersen og Theo Jørgensen gik i flæsket på hinanden. Theo lagde ud med at byde 90.000, Mads 91, Theo 92.....Mads 101.
Og så begyndte det at gøre ondt.
"Hvorfor gør DU det her...102.000," siger Theo
"Hold nu kæft Theo, du er jo sponsoreret...103.000"

Fra 105.000 springer Theo ud i hvad sit sidste bud
"108.000 byder du over, er det dit Mads"

Det får Mads Andersen til at gå i tænkeboks, men efter at have konfereret med sin sponsor - Betfair - byder han 125.000 - 12.000 over den nominelle værdi. Det kunne hr. Jørgensen trods alt ikke finde til at matche, så Mads ryger til WSOPE og hele arrangementet fik spillet minimum 425.000 kroner ind til slave i Danmark. 

God ide, flot arrangement og et stort skulderklap til folkene bag (Rasmus Nøhr, Robert Hansen og Oliver Bjerrehus) samt sponsorerne BT og Betfair og held og lykke til Mads, når det går løs i London. 
asd