Vi ved alle, at poker er vidensspil, hvor den bedste vinder i det lange løb, men de gode spillere taber altså også en gang i mellem. Eller gør de? Spilleren F13f har gjort sig bemærket på Ongame netværket ved at vinde 81 Heads Up matcher i lige linje. Det er jo fuldstændig vanvittigt og ikke overraskende har konspirationsteoretikerne igen fået kronede dage.
Det er uden tvivl en superuser. Ingen kan vinde så mange matcher i træk, lyder anklagerne på verdens største pokerforum, 2+2.
Og et eller andet er der i hvert fald galt. F13f fører suverænt heads up leaderboardet på Ongame Netværket, men ifølge en talsmand fra PokerRoom.com (en del af Ongame Netværket, red.), så er F13f kontoen blevet spærret.
"Vi kan bekræfte, at spilleren F13f og nogle af hans medsammensvorne er blevet banned fra Ongame Netværket siden april. Disse spillere deltog i ulovlige aktiviteter ved heads up bordene, der medførte en abnorme vindingsrater, hvilket blandt andet kan ses hos Sharkscope", udtaler en repræsentant fra PokerRoom.com.
I øjeblikket er de mest udbredte teorier, at der enten er tale om chipdumping eller et udspekuleret forsøg på at spille bonuser fri.
Her er F13f's imponerende graf fra Sharkscope.com
Her kan man se en liste over F13f's 'winning streaks' - altså hvor mange heads up matcher han har vundet i træk.
F13f vinder 81 heads up matcher i træk
Acemag.dk