Selv om der var fuld damp på FTOPS-kedlerne hos Full Tilt i går, var der stadig masser af action på de høje cash-borde, hvor mange af de store kanoner var i aktion. Gus Hansen vendte blandt andet tilbage efter flere ugers pause.
I løbet af aftenen shoppede danskeren lidt rundt, og spillede både lidt $100/200 PLO, $200/400 PLO og $1000/2000 Limit Omaha high/low.
Bedst så han ud til at klare sig i HIgh/Low, hvor Gus endte at sidde med $100K ved bordet, hvor han havde købt sig ind for $20.000.
Phil Ivey og David Benjamine gik også i kødet på hinanden, da de mødtes til en omgang heads up $2000/4000 HORSE. Efter en lang duel kunne franskmanden trække sig sejrrigt ud af dysten, med ca. $200.000 af Phil Iveys penge i lommen.