Doyle og Negreanu i hed diskussion

Doyle og Negreanu i hed diskussion

Doyle Brunson og Daniel Negreanu er begge kendt for at spille sublim poker og skrive fantastiske blogs. Men på ét punkt holder lighederne op. Politik...

Præsidentvalget kommer nærmere og nærmere, og canadieren og amerikaneren lufter deres uenigheder i en email-korrespondance, som Doyle helt eksklusivt har valgt at offentliggøre et udsnit af. Det hele begyndte med, at Negreanu kaldte Doyle for en naiv, gammel mand.

Daniel: Obama har opnået og fuldført 50 gange mere end Hillary i Senatet - på meget kortere tid. Han var fra begyndelsen imod krigen i Irak - Hillary stemte for. Han er klart den kandidat, der kan ændre verdens syn på Amerika. Jo færre mennesker, som hader USA, jo færre fjender skaber man ude i verden. Han har et stort arbejde foran sig med at rydde op i George W.'s rod.

Doyle: Jeg ønsker ikke at fortsætte diskussionen, fordi jeg synes, du er den naive, når du siger disse ting. Obamas statistik er en katastrofe, og ikke i nærheden af Hillarys, og da slet ikke 50 gange bedre. Du er en tykhudet canadier, som ikke vil ændre en tanke, når du mener, du har ret. I det mindste ser jeg på begge sider og tænker: "Hm, måske." Det må være derfor, du er så dygtig en pokerspiller - du følger din mavefornemmelse. Jeg undrer mig tit over, hvor Todd (Brunson, Doyles søn, red.) kommer fra. Nu er det gået op for mig, at dine forældre fik endnu et barn og sneg ham ind i Brunson-familien, for du lyder fuldstændig som ham."

Selvom tonen er hård, kan man sagtens føle den gensidige respekt, når man læser Doyles blog, som han humoristisk afslutter med ordene.
"Forresten Daniel - som min søn Todd sagde til dig. Tag tilbage til Canada, du er ikke engang amerikansk statsborger!"



asd