Turneringsspecialisten Jonas Klausen har netop skrevt under på en kontrakt med det danskejede site MermaidPoker. Det betyder, at Jonas fremover vil optræde med en havfrue på brystet, og det forpligter. De sidste to Danmarksmestre i poker har været Mermaid-spillere, og det er derfor lidt af et pres, der hviler på Jonas' unge skuldre.
"Ja, nu bliver jeg vist tvunget til at vinde titlen i år. Det kunne også være meget rart for en gangs skyld", siger Jonas, der blev nummer tre sidste år.
Jonas Klausen har levet af poker de sidste to år, og han har en perlerække af gode resultater live- og online bag sig, hvilket MermaidPoker også havde bidt mærke i. Jonas blev således kontaktet allerede under EPT'en i København, hvor ordet 'kontrakt' før første gang blev bragt på bane. I dag er parterne enige og kontrakten en realitet, hvilket Jonas både er glad og stolt over.
"Ja, det er fedt. Det er da også en speciel følelse, at der er nogen der mener, at de kan bruge dig til markedsføring. Det er da meget godt for selvtilliden", siger Jonas til Acemag.dk
Det er ikke alle detaljer i kontrakten der er helt faldet på plads. Det endelige turneringsprogram er nemlig ikke helt færdigstrikket. Det står dog fast, at Klausens første opgave for Mermaid bliver WPT i Barcelona.
Stort tillykke med kontrakten!
Jonas: Nu bliver jeg jo nødt til at vinde DM
Acemag.dk