Ikke så meget pjat, Gus Hansen er det ondeste monster i WPT-turneringerne, hvilket han i går demonstrerede ved at sparke fem modstandere hjem og samtidig indtage pole-position på finalebordet ved WPT Championship.
Det bliver Gus’s syvende WPT finalebord og forhåbentlig hans fjerde WPT-sejr, når Gus i aften går i krig igen. Og hvis han er i samme humør som i går, så er the Great Dane ustoppelig.
Gus var tydeligvis ikke tilfreds med at starte dagen med kun anden flest chips, så han startede dagen som lyn og torden – hvilket straks gav pote. På sit togt mod chipleader-posten lagde Gus ud med at ødelægge tre spilleres turneringsdrømme.
Så var danskeren chipleader med 7.5 millioner chips - men så kom der pludselige grus i maskineriet.
Med otte spillere tilbage ser Gus sig pludselig slået ned i 2.5 millioner chips, og pludselig er han for første gang i tre dage under average
Gus er dog ligeglad med modgangen - det får ham blot til at smide fløjlshandskerne.
Smask-smask, Gus kyler de to sidste spillere før finalebordet hjem, og når det går i gang lørdag aften, så sidder danskeren på et bjerg af 8.570.000 chips, 31 procent af det samlede antal chips!
Gus for the win!
Finalebordet:
Gus Hansen – 8,570,000
Cory Carroll – 6,670,000
David Chiu – 6,050,000
John Roveto – 2,720,000
Tommy Le – 1,950,000
Jeff King - 1,305,000
Gus tilintetgør modstandernes håb
Acemag.dk