Gus Hansen er helt ustyrlig i WPTs sæsonafslutning på Bellagio, han har været i toppen hver eneste dag, og det gjaldt også efter dag 4. i går.
Gus er dog faldet en plads tilbage siden dag 3. han ligger nu ”kun” på en samlet 2. plads ud af de resterende 17 deltagere.
Gus havde ellers opretholdt sit chiplead hele dagen, men til sidst dryssede han så lidt. I en af de allersidste hænder bliv han slået af Michael Gracz’s straight og måtte derfor aflevere 820.000 chips, så hans stack nu er på 2.929.000.
Nummer et er nu Amir Vahedi, som sidder med en million chips mere end Gus. På tredjepladsen finder man hattemageren Tom ’Durrr’ Dwan, som ligesom Gus hele tiden har ligget med fremme i turneringen (du kan se hans nyeste hat midt på siden her).
I dag spilles der ned til et finalebord på seks personer, og det ville være underligt, hvis the Great Dane ikke er at finde blandt dem, da der kun er syv spillere med over average i chips.
Chipcount:
1. Amir Vahedi 3.907.000
2. Gus Hansen 2.929.000
3. Tom Dwan 2.874.000
4. David Tran 2.543.000
5. Jeff King 1.903.000
6. David Chiu 1.742.000
7. Michael Gracz 1.674.000
8. Karga Holt 1.500.000
9. Kenny Tran 1.442.000
10. Cory Carroll 1.346.000
Gus tromler derudad
Acemag.dk