Europas største pokerturnering blev kapret af den blot 22-årige Glen Chorny fra Canada, som vinder den skyhøje 1.præmie på 2 millioner euros ved EPT-finalen i Monte Carlo.
Om canadieren var fuldstændig udmattet efter de mange timers spil eller bare er ganske beskeden af natur, skal være usagt. Faktum er i hvert fald, at han tog den store sejr med overlegen ro.
Hvordan føles det at vinde?, spurgte EPT-interviewer Kara Scott i sekunderne efter sejren.
Det føles godt, lød det korte svar fra canadieren.
Hvad skal du bruge alle de mange penge på?, forsøgte Scott sig igen.
Det har jeg ingen idé om, svarede Chorny.
Canadieren kan under alle omstændigheder se tilbage på et perfekt turnering, der endte sådan her.
EPT Monte Carlo Sæson 4
1. Glen Chorny, Canada, €2.020.000
2. Denes Kalo, Ungarn, €1.179.000
3. Maxime Villemure, Canada, €715.000
4. Isaac Baron, USA, €589.000
5. Michael Martin, USA, €421.000
6. Luca Pagano, Italien, €337.000
7. Valeriy Ilikyan, Rusland, €253.000
8. Antonio Esfandiari, USA, €168.000
9. Henrik Gwinner, Danmark, €126.000
10. Stig Top-Rasmussen, Danmark, €126.000
Canadisk sejr i fyrstendømmet
Acemag.dk