Den gale finne Ilari ’Ziigmund’ Sahamies havde en rigtig kedelig måned ved Full Tilts dyre borde. Ifølge highstakesdb.com måtte han aflevere $906.530 ved PLO-bordene.
Finnen skulle måske satse lidt mere på Hold’em, for her lykkedes det ham nemlig at indkassere $160.000. Gevinsten betyder dog ikke noget for den samlede stilling, Ziigmund er stadigvæk den største taber.
På 2.pladsen kommer vores egen Gus Hansen. Selvom Gus i marts besluttede sig for at stoppe på Full Tilt for en tid, så nåede han alligevel at smide $707.321.
Månedens store vinder blev franske David Benyamine, som vandt $1.045.176 i PLO.
Patrik ’ FinddaGrind’ Antonius gjorde ikke meget væsen af sig i marts, han nøjes med at indtjene $93.000 i Hold’em.