Jungletrommerne buldrer højt i disse dage. Ifølge rygterne arbejdes der for tiden benhårdt på at få det britiske fodboldikon, David Beckham, til at spille med i WSOP Europe i år. Harrahs er ikke overraskende klar til at give David Beckham et gratis £10.000 wild card, hvis han vil stille op. Det er dog ikke sikkert, at hans nuværende arbejdsgiver LA Galaxy er ligeså begejstret ved tanken om, at holdets største stjerne skal en uge til London for at spille poker midt i den amerikanske fodboldsæson.
David Beckham skulle efter sigende være blevet introduceret for pokerens glæder under VM i 1998, hvor holdkammeraterne Teddy Sherringham og Michael Owen altid var klar på at spille en hånd.
Skal David beckham springe ud som pokerhaj?
Acemag.dk