Så er der rigtig godt nyt til de mange unge danske pokerspillere, der drømmer om at spille WSOP. Tidligere skulle man være 21 år for at sætte sine ben på et amerikansk kasino, men i dag kan WSOP Commissioner Jeffrey Pollack afsløre, at det i år bliver tilladt for spillere helt ned til 18 år at deltage ved WSOP.
"Vi har fået mange frustrerede henvendelser fra unge europæiske spillere, der er sure over, at de ikke må deltage og derfor har vi besluttet at ændre reglerne", udtaler Jeffrey Pollack.
På Egmont Kollegiet i København bliver nyheden modtaget med glæde. Dennis Petersen og Kristian Skov-Jensen har begge kvallet sig WSOP, men kunne ikke deltage, da de er henholdsvis 19 og 20 år gamle.
"Det er den bedste nyhed siden Murens Fald", siger Dennis med et grin.
Harrahs Entertainment, der er arrangør af turneringen, søgte i slutningen af 2007 de amerikanske spillemyndigheder om at at ændre på alderskravet på 21 år, og denne ansøgning gik overraskende igennem systemet. Foreløbigt gælder tilladelsen kun til WSOP, men World Poker Tour vil nu også forsøge at få samme tilladelse.
18-årige må nu spille WSOP
Acemag.dk