Danske Spil slæbes snart i retten!

Danske Spil slæbes snart i retten!

EU har længe raslet med sablen overfor medlemslande, der i strid med lovgivningen beskytter deres hjemlige spilmonopol ved at nægte udenlandske konkurrenter adgang. Et af de lande er Danmark, og det danske medlem af Europaparlamentet Karin Riis-Jørgensen (V) bekræfter overfor Ritzau, at vi er med på en endnu ikke offentliggjort liste over medlemslande, der inden sommer slæbes for EF Domstolen.

Karin Riis-Jørgensen hævder at have fået oplysningerne på et uformelt møde med EU's kommissær for det indre marked og tjenesteydelser, irske Charlie McCreevy, og kommissærens kontor bekræfter da også, at en sagsliste med en række uartige medlemslande er ved at blive udarbejdet. Hvilke lande der optræder på listen bliver først offentliggjort sidst på ugen, men vi tør godt vove pelsen og sige, at det danske spilmonopol efter fire år med den påtale efter den anden snart kommer til at stå til regnskab for dets konkurrenceforvridende praksis.

asd