Så er den Gud-elskende Jerry Yang tilbage på donationsmarkedet. Da han vandt WSOP main event sidste år lovede han som bekendt, at han ville donere 10 procent af sin gevinst til velgørenhed. Og det er der en flok sultne børn, der får gavn af nu.
I hvert fald har Yang valgt at støtte organisationen Feed the Children med penge nok til at fylde tre traktortrailere mad til de små sultne maver.
”Vi er meget glade for at arbejde sammen med Jerry Yang. Det er bare vidunderligt at Jerry deler sine WSOP penge, så de kan gøre noget positivt for tusinder af menneskers liv,” lyder det fra stifteren af Feed the Children.
Og mon ikke den gerning er med til at holde Yang på Guds gode side, så han kan råbe om hjælp til den højtsiddende herre til dette års main event i WSOP’en også.
Jerry Yang fodrer børn
Acemag.dk