Der er sidegevinster til to af de danskere, der stadig befinder sig i de irske omgivelser, efter at de fik dødsstødet i årets main event. Jesper Hougaard og Thomas Nielsen har nemlig begge hevet penge ud af sideturneringen €1500 NLH Freezeout.
Faktisk gik Jesper Hougaard næsten hele vejen, men måtte til sidst nøjes med en flot 8. plads, der gjorde danskerens tegnebog €12.020 tungere.
Thomas Nielsen måtte tage til takke med en 14. plads, som gav €4000 til pungen, som sikkert ville ønske, at den lå i Hougaards lomme.
Men mon ikke der skulle blive råd til en pint eller to for begge spilleres vedkommende. Godt gået og skål drenge.
Penge på siden til danskere i Irland
Acemag.dk