"Lad os ryge en fed og spille lidt poker," synes at være udgangspunktet for pokersiden reeferpoker.com.
Siden, der er klistret til i hampblade, er lavet af folk, som elsker at ryge den stærke tobak, samtidig med at de spiller poker. Derfor har de ganske enkelt lavet et site, hvor ligesindede folk kan mødes.
"Pot entusiaster er af en anden støbning. Vi er afslappede, vi analyserer og kan lide at have det sjovt. Ved at lave et pokersite for ligesindede folk, så håber vi at skabe et fællesskab som trives og vokser i form af en fælles interesse. Ganske enkelt ønsker vi bare, at vi alle kommer godt ud af det med hinanden og at ændre oplevelsen ved pokerspillet for altid," forklarer stifterne inde på sitet.
Som mange af jer sikkert har set, så har siden medført et debattråd her på acemag, hvor der ivrigt diskuteres, om der kan være fordele i at være skæv, når man sætter sig ned og spiller poker, eller hvorvidt reeferpoker stiller pokerscenen i et dårligt lys.
Men en ting er sikker. Hvis korttidshukommelsen er svækket, så kan det være svært at huske, hvad modspillerne gjorde for et par hænder siden. Og det må alt andet lige gøre det yderst besværligt at lave kvalificerede reads.
Og spørger man den dasnke pokerpro Phillip Hilm så kan han heller ikke se mange fordele:
"Jeg tvivler stærkt på, at der er nogen der kan spille særligt godt, hvis de sidder og er skæve. Men altså jeg kan da godt sætte mig ind i, at de gør det, ligesom folk der drikker sig stive. Og så ville jeg da slet ikke have noget i mod at sidde overfor en skæv spiller og tage hans penge," griner Hilm.
Pot i potten?
Acemag.dk