Massachusetts overvejer at ulovliggøre netspil

Massachusetts overvejer at ulovliggøre netspil

I staten Massachusetts vil guvernøren, Deval Patrick, gerne tjene penge til statsdriften igennem kasinoer, men samtidig ulovliggøre netspil. Han har netop lavet et lovforslag, som der skal stemmes om i morgen.

Guvernøren har i lang tid brygget på en plan om at lovliggøre landbaserede kasinoer. Forslaget er kontroversielt, da guvernøren reelt vil skabe et monopol ved at ulovliggøre alt spil på online kasinoer og pokersites. Loven vil straffe personer, som spiller onlinespil, med bøder, hvis de spiller inden for statens grænser. En lov som kunne blive et problem, hvis den bredte sig til andre amerikanske stater.

Dog ser det ikke umiddelbart ud til, loven vil blive gennemført, Deval Patrick har nemlig fået problemer med at samle stemmer til sit forslag. Der kan stadig ske en masse inden afstemningen skal foregå i morgen, men indtil videre ser det ud til, at befolkningen i Massachusetts kan spille videre.
asd