World Poker Tour kører videre med fortsat succes, men regnskabet for 2007 ser alligevel deprimerende ud. Hele 9,6 millioner dollars har koncernen bag WPT tabt sidste år.
Til sammenligning tjente WPT 7,8 millioner dollars i 2006. Hovedårsagen til det miserable regnskab skal ses i et tab af indtægter og en afbetaling på 2,3 millioner dollars på online pokersoftware i 2007.
Desuden blegner 2007-tallene sammenlignet med året før, idet 2006 var året, hvor WPT tjente 10,2 millioner dollars på at sælge PokerTek-aktier.
På trods af de negative tal, så er WPT stadig en sund forretning. Der er ingen gæld, og koncernen anslåes at være 31 millioner dollars værd på nuværende tidspunkt.
Steve Lipscomb, frontmand i WPT, siger: "2007 var et overgangsår for WPT-koncernen. Vi har fokuseret på at ændre vores forretning fra en traditionelt medie- og underholdningsvirksomhed til et multimedie- og spilleselskab. Vores plan er at udlede indtægter fra sponsorer, tv og online- og mobilmuligheder."
WPT taber $9.6 millioner i 2007
Acemag.dk