"Hvis jeg ikke vandt titlen som årets bedste live spiller i år, så tror jeg sgu aldrig jeg ville vinde den", siger en grinende Gustav til Acemag.dk.
Og det kan der vist være noget om. Gustav startede 2007 med at vinde Aussie Millions - derudover var han uhyggelig tæt på den helt store triumf ved WSOP ME - for slet ikke at tale om hans finalebord ved WPT'en i Barcelona. Jo statistikken afslører en værdig vinder. Gustav er og bliver årets skandinaviske live spiller 2007. Det kan der vist ikke være nogen tvivl om.
"Overordnet set var jeg yderst tilfreds med mine resultater sidste år. Jeg tror faktisk aldrig jeg har spillet så godt poker, som jeg gjorde i 2007", siger Gustav, der i den grad har sat næsen op efter at lave et nyt stort resultat i nærmeste fremtid.
"At vinde EPT'en i København står rigtig højt på min personlige ønskeliste. Den er på top 3 kun overgået af WSOP ME og EPT-finalen i Monaco", slutter Gustav.
Ace ønsker Gustav tillykke med den fortjente titel!
Glad Gustav tilfreds med sin nye titel
Acemag.dk