"Poker føles 'nemt' for mig lige nu, og det er et rigtig godt tegn, når jeg skal spille EPT København". Ordene kommer fra den canadiske superstjerne Daniel Negreanu, der i sin blog på Ekstrabladet.dk blandt andet fortæller om, hvordan han i går for anden gang vandt den dyre $10.000 High Stakes Showdownhos PokerStars.
Når Daniel Negreanu er i topform, er der ikke mange spillere i verden, der kan spille lige op med ham, og det skal derfor blive spændende at se, om han kan holde niveauet og undgå alt for mange bad beats. Kan han det, så bliver han helt sikkert meget svær at stoppe.
Alt sammen sød musik for alle pokerelskere, men det lover bestemt ikke godt for den 21-årige Jonas Bjerre Martinsen, der vandt vores freeroll. Han skal nemlig spille heads up med Negreanu på onsdag om $1.000, og det bliver nok ikke helt let at vinde over stjernen - især ikke da Jonas aldrig tidligere har spillet heads up før, men Jonas har selvfølgelig ikke opgivet på forhånd.
"Alt kan ske i poker, og jeg vil spille min chance", siger den glade vinder til Acemag.dk.
Du kan læse alt om Jonas' heads up dyst mod Daniel Negreanu i næste nummer af Ace, men vi bringer selvfølgelig også et fyldigt referat her på siden.
Du kan læse hele Negreanus blog her.
Negreanu spiller fejlfrit for tiden
Acemag.dk