Hvis du skulle komme et smut forbi USA og Florida, var det måske en god ide at give Palm Beach Kennel Club’s pokerrum et besøg. Ingen spillere har fået et bad beat i snart to måneder, hvilket betyder, at jackpotpuljen er vokset til $200.000.
Jackpotten bliver fordelt efter samme princip, som de fleste kender online. Taberen af hånden får halvdelen af pengene, mens vinderen af hånden får en fjerdedel af det store beløb. De sidste 25 procent bliver fordelt mellem resten af spillerne ved bordet.
Den store jackpot trækker flere og flere folk til kasinoet, som har registreret en 25 procents stigning i omsætningen siden jackpotten begyndte at nærme sig det skyhøje beløb.
Jeff Charlton, som kommer fast på kasinoet for at spille poker, har da opdaget, at der er kommet en ekstra god grund til at spille et par hænder.
“Jeg har sagt til min kone: - Du skal ikke regne med at se meget til mig,” siger Jeff Charlton ifølge pokernewstoday.com.