Jeg har ventet 20 år på det her,” sagde Andy Black, da det sidste kort var faldet i PartyPoker Premier League Championship. Efter to årtiers ventetid kunne nordireren endelig notere sig sin første store turneringssejr.
Heads up var Roland de Wolfe sidste forhindring på vejen mod præmiechecken på $250.000. Men ulven fra London måtte tage til takke med andenpladsen, da Blacks to konger holdt hele vejen.
Annie Duke havde sammen med de Wolfe sikret sig de sidste to pladser ved finalebordet, da de eliminerede henholdsvis Dave 'Devilfish' Ulliott og Eddy Scharf i playoff-runden.
Den eneste kvinde i selskabet var dog også den første, der måtte lade livet ved finalebordet. Det talende vandfald Tony G, som kom til finalebordet som chipleader, måtte også give op over for Black og de Wolfe. Tony G tog $60.000 med sig hjem på tredjepladsen.
Slutstilling
1.) Andy Black - $250.000
2.) Roland de Wolfe - $120.000
3.) Tony G. - $60.000
4.) Alex Kravchenko - $40.000
5.) Marcel Lüske - $30.000
6.) Annie Duke - $20.000