Jonas glæder sig til mødet med Negreanu

Jonas glæder sig til mødet med Negreanu

21-årige Jonas Bjerre Martinsen har aldrig rigtig prøvet at vinde noget stort før. Han har, for at sige det rent ud, faktisk aldrig været på et finalebord tidligere, men alt dette blev der lavet godt og grundigt om på i aftes, da han vandt vores freeroll hos PokerStars. Sejren gav $1.000 + 2 nætter på SAS Radisson samt 1 heads up match om yderligere $1.000 mod en af verdens allerbedste pokerspillere, canadieren Daniel 'KidPoker' Negreanu.
"Det glæder mig helt vildt, men jeg tror hellere jeg må øve mig lidt, for jeg har heller aldrig spillet heads up før", siger Jonas, der næsten udelukkende spiller low limit Sit'N'Go.

Jonas ved godt at bliver svært, men der er intet der er umuligt.
"Alt kan ske i poker, og jeg vil spille min chance", siger den glade vinder til Acemag.dk

Du kan læse alt om Jonas' heads up dyst mod Daniel Negreanu i næste nummer af Ace, men vi bringer selvfølgelig også et fyldigt referat her på siden.

Stort tillykke til Jonas!

asd