Tox fyrer sports-raket af sted

Tox fyrer sports-raket af sted

Christian "Tox" Togsverd er draget til Hong Kong, hvor han i mangel på godt vejr forsøger at skyde pokerraketter i kredsløb. Desværre er ikke alt på pokerbordene gået Tox' vej på den anden side af jordkloden.

"Vi har kort sagt været sickkkk uheldige, og der er selvf ikke noget mere irriterende end at høre på en pokerspiller bitch' n moane over sit uheld, men det passer sgu!," skriver Tox i sin altid underholdende blog.

I stedet har Tox slået sig sammen med backgammonsjuften Henrik Gwinner, og de har i fællesskab slået sig på en helt ny form for raket. Sportsraketten!

Australian Open har været god for makkerparret, og Tox glæder sig specielt over et fantastisk odds i semifinalen mellem verdensetteren Roger Federer og den serbiske vidunderknægt Novak Djokovic.

"Federer har spillet sig til semifinalen med spil langt under evne. Han har udtalt, at han har lidt af noget maveonde og har ikke været på toppen. Han har spillet en shaky kamp so far mod Djoko ( som endnu ikke har afgivet et sæt i turneringen og er top sej) og er bagud 2 0 i sæt - 7 5 i første, foran 5 1 i andet som ender 6 3. I 3. går de i tiebreak, og de holder serv til 2-1 til Federer og Djoko server. Her får vi så et livebet på 1,51 på Djoko som vinder af kampen?! KÆMPE julegave! Jeg mener WTF? Manden er 6 bolde fra at ha vundet KAMPEN?! Ved 4-4 ku man stadig få 1,4?!?! Pretty sick :)"

Djokovic vandt som bekendt kampen - og hele turneringen. Tox skriver, at han havde kæmpe udstik på, at Djokovic ville slå den useedede franskmand Jo-Wilfried Tsonga i tre sæt i finalen. Det væddemål faldt desværre til jorden, da serberen afgav et enkelt sæt på vejen mod sin første Grand Slam-sejr.

Læs Tox' underholdende blog.    

asd