Morten 'Pokergirl' Erlandsen går en svær tid i møde. På trods af kæmpe succes ved bordene er der ikke mange smil hjemme i Korsør.
"Ja, der er ingen vej udenom. Jeg har vundet og vundet … og vundet, men mit liv er alligevel et stort kaos. Rebecca og jeg er gået fra hinanden, og hun har taget vores datter med sig. Derfor er der ikke den store sejrsstemning hjemme i det store hus i Korsør. Det er Pokergirl – uden piger!", skriver ærlige Morten Erlandsen i sin blog på Ladbrokes.com.
Morten har derfor brug for at komme lidt væk fra det hele og tager derfor i morgen på et 10 dages Ladbrokes pokercruise i Caribien. Her satser han på at få solen tilbage i kinderne - det skal den høje sol, de mange stive fisk og kølige bajere nok hjælpe ham med.
God tur!
Pokergirl - uden girl
Acemag.dk