I går kunne vi berette, at danske Gus var den største taber på Full Tilts borde i januar. Men hvad gør man, når man er nede med $502.000? Jo, man begynder selvfølgelig bare at grinde fire $200/$400 PLO-borde.
Og så kan nytårsløfter ellers være nytårsløfter. Gus' planer om ikke at spille monsterlange sessions måtte vige, for når det kører, skal der trækkes dollars hjem på kontoen. Og man må i den grad sige, at det kørte.
Gustav Hansen var helt uhyggelig på specielt et bord, hvor han formåede at banke sit indskud på $16.000 op i intet mindre end $528.000!
U think u beat me in this game?
Finske Ilari "Ziigmund" Sahamies donerede flest skillinger til danskeren, og han blev efterhånden mere og mere frustreret. På et heads-up-bord mellem de to highrollere rammer Ziigmund et set i esser på floppet og kan til sin store glæde se alle pengene komme til midten. Gus er dog på farvetræk, som han rammer. Det får en opgivende finne til at spørge i chatten:
"How come? U always do that"
Danskeren svarer dog mindre ironisk tilbage:
"U mean flop top set everytime?"
En ophidset Sahamies svarer:
"U think u beat me in this game?"
Det spørgsmål svarede den kølige dansker dog aldrig på.
Gus i fantastisk comeback
Acemag.dk