Den store strøm af nytårsforsætter har endnu ikke lagt sig helt. Nok har Peter Zupp Jepsen haft et forrygende 2007, men der er stadig facetter af spillet at arbejde på og gøre bedre i det nye år. Og Full Tilt-spilleren ved godt, hvor der skal sættes ind. Nytårsforsæt nummer 1:
"En klassiker inden for min branche er ’No Tilt’. Væk med det følelsesbetonede spil, de dårlige beslutninger og de store tab," skriver Zupp på sin eb-blog. Men spillene skal også udvælges med større omhu.
"Jeg vil stoppe med at spille små ligegyldige spil – bare for at spille. Der skal spilles mindre, men mere fokuseret – og når der spilles, skal det være STORT. Jeg vil kunne mærke den skærende smerte helt ind til benet, når jeg misser, og den knitrende glæde helt ud i fingerspidserne, når jeg rammer," lyder målsætningen.
Du kan læse hele bloggen her.
Zupp er færdig med ligegyldige spil
Acemag.dk