Tirsdag den 18. december var en tung dag for landets mange pokerspillere - og ikke mindst Frederik Hostrup.
Som tidligere formand for Dansk Pokerforbund var Hostrup på anklagebænken, da Østre Landsret skulle tage stilling til Byrettens dom, der frikendte Dansk Pokerforbund. De tre landsretsdommere vurderede som bekendt, at poker ikke er et vidensspil - men et hasardspil.
Siden da har Frederik Hostrup haft tid til at gruble over sagen, og hans humør er blevet betydeligt bedre siden domsafsigelsen.
"Der er ingen tvivl om, at jeg var utroligt skuffet, da dommen ikke faldt ud til vores side. Men siden er jeg kun blevet mere og mere positiv. Jeg glæder mig over, at det ser ud til, at der er politisk stemning for at se på lovgivningen, der ikke er tidssvarende. I det hele taget har det været fantastisk at opleve den støtte, vi er løbet ind i over alt," fortæller Frederik Hostrup til acemag.dk
Hostrups humør er steget
Acemag.dk