Poker er et hasard-spil og kan ikke rubriceres som et vidensspil. Sådan lyder et af svarene fra DR Kontant, der igår tog konsekvensen af massiv seerkritik ovenpå kanalens program om onlinespil. Og her læner DR sig altså blandt andet op af den dom Østre Landsret afsagde inden jul.
DR blændede tirsdag op for ugens udgave af Kontant. Her gik man hårdt til de udenlandske spillesider, der blev beskyldt for at markedsføre sig med blandt andet bonusordninger i så voldsom en grad, at de opfordrer til ludomani. Og lokker unge mennesker, der ellers ikke ville spille på nettet, i fordærv.
Seerkritikken har siden haglet ned over DR, og denne kommer tv-stationen nu i møde ved at besvare fem gennemgående kritikpunkter.
Læs alle DR's svar her. Og se eller gense det omdiskuterede program her.
DR Kontant svarer på seerkritik
Acemag.dk