Erlandsen sprudler online

Det kan godt være, at Morten Erlandsen forleden kunne afsløre over for Ace, at 2008 skal være det store liveturneringsår. Men det betyder så sandelig ikke, at han har tænkt sig at ligge på den lade side ved onlinebordene. Tværtimod!

Onsdag blev en af de rigtige gode dage ved Ladbrokes' $25/$50 borde. Og især to borde kastede rigtigt godt af sig. Det var borde med buy-in på henholdsvis $5.000 og $10.000 og efter endt dag på kontoret, kunne Pokergirl rejse sig fra bordene med $43.000 og $80.000. Dagens bundlinje sagde i alt et plus på den fine side af 100k.

"Jamen, det var helt vildt," lød fra en yderst tilfreds Erlandsen, da Acemag fangede ham på telefonen. Her kunne han samtidig fortælle, at han faktisk blev siddende ved bordene for at fortsætte den gode stime.

"Jeg kørte videre for at se, om jeg kunne vinde lidt mere. Men jeg var simpelthen for træt, da jeg ikke havde sovet ret meget. Der nåede jeg at tabe cirka 7.000, og så valgte jeg stoppe," lød det fornuftige ræsonnement fra Erlandsen.

asd