Det er godt nok først på mandag, at Gus Hansen indleder sit titelforsvar, når main event ved Aussie Millions i Melbourne bliver skudt i gang. Men allerede nu er der gang i en lang række opvarmningsevents, og det er hjemmebanefavoritterne, der tager for sig af retterne.
Igår fandt event #4 sin sejrherre, da australske Jamie Pickering vandt en $1.000 Limit Holdem. Og i dagene forinden stod hans landsmænd Chris Chronis og Vincent Wan øverst på skamlen, da de triumferede i henholdsvis event #1 og #2. Indtil videre har kun amerikanske Jimmy "Gobboboy" Fricke kunne bryde den australske dominans med sin sejr ved turneringens tredje event.
Man er nu nået til event #5, som er en $1.000 NL Hold'em rebuy, og her er det Tony Dunst - australier naturligvis - der suverænt er i spidsen.
Australierne brillerer på hjemmebanen
Acemag.dk