Devilfish er bedste europæer

De stride vinde af hyldestpriser, der skal uddeles på denne årstid, har endnu ikke helt lagt sig. Denne gang er det Cardplayer, der kårer sit bud på European Poker Player of the Year. Valget er faldet på Dave "Devilfish" Ulliott foran svenske Chris Bjorin og norske Annette Obrestad.

Pudsigt nok kan englænderen ikke skrive nogle nævneværdige turneringssejre på sit 2007-CV. Til gengæld har han vist stor stabilitet og spillet sig en lang række finaleborde. Senest i årets sidste store begivenhed i Doyle Brunson Classic ved Five Diamonds. Her hentede Ulliott er fornem tredjeplads.

Også danskerne var rigt repræsenteret på Cardplayers årsliste. Bedst er århusianske René Mouritsen på en sjetteplads i kraft af sine WSOP-bedrifter i sommer. Her endte Mouritsen to gange heads-up om et af de eftertragtede bracelets - dog begge gange med negativt udfald set med danske briller.

De danske sejrherrer ved henholdsvis Aussie Millions og EPT i Barcelona, Gus Hansen og Sander Lylloff måtte se sig henvist til 9. og 11. pladsen.

Cardplayers top 10 sluttede således:

1. David 'Devilfish' Ulliott 3,446 points
2. Chris Bjorin 3,375 points
3. Annette Obrestad 2,608 points
4. Alexander Kravchenko 2,579 points
5. Juan Carlos Mortensen 2,496 points
6. René Mouritsen 2,472 points
7. Mark Teltscher 2,344 points
8. Florian Langmann 2,040 points
9. Gus Hansen 2,034 points
10. Jeffrey Lisandro 1,964 points

asd