Kongen - Europas næstbedste

Kongen - Europas næstbedste

Det lykkedes desværre ikke for Søren Kongsgaard at snuppe titlen som European Player of the Year. Som beskrevet tidligere behøvede Kongsgaard at spille sig frem til et finalebord i juledagene for at presse sig forbi Andreas Krause på førstepladsen. Den 19-årige Kongsgaard kunne som bekendt ikke få lov til at deltage ved Christmas Poker Week i Göteborg, da den svenske lov kræver, at man er fyldt 20 år for at besøge et svensk kasino. I stedet blev det tre turneringer i engelske Southend, hvor muligheden for et final table skulle forfølges. Men denne mission mislykkedes. Bedste placering blev en 24. plads.

Dermed holdt tyske Andreas Krause hele vejen og kan nu smykke sig med titlen som kontinentets ypperste pokerspiller anno 2007. Krause, der den mest cashende tysker nogen sinde, kan skrive seks turneringssejre på sit CV fra året, der gik. Fem af disse opnået på østrigsk jord og en enkelt i Tyskland. Desuden spillede han sig frem til et finalebord ved WSOP og cashede ved selveste Main Event med en placering som nummer 110.

Top 10 i kampen om at blive Europas bedste sluttede således:

1 Andreas Krause (Tyskland)

2 Søren Kongsgaard (Danmark)

3 Trond Eidsvig (Norge)

4 Julian Thew (England)

5 Annette Obrestad (Norge)

6 Dave Colclough (Wales)

7 Mazhar Nawab (England)

8 Joseph Grech (England)

9 Sebastian Ruthenberg (Tyskland)

10 Dave Smith (England)


asd