Landsretten rigged?

Landsretten rigged?

Så er der faldet dom i Østre Landsret, og det er en grim en af slagsen. Frederik Hostrup og Dansk Pokerforbund tabte nemlig, og det er ensbetydende med, at de tre landsretsdommere har vurderet at poker ikke er et vidensspil, men et hasardspil.

Det betyder samtidigt, at Dansk Pokerforbunds tidligere formand Frederik Hostrup-Petersen dømmes for overtrædelse af straffelovens § 204 – hvilket betyder, at han skal betale ti dagsbøder af 500 kroner.

"Op mod 500.000 danskere bliver nu kriminaliserede", fastslår advokat Dan Terkildsen fra advokatvirksomheden DANDERS & MORE, der – sammen med Danmarks førende ekspert i spilleret, advokat Henrik Norsk Hoffmann fra samme firma, har ført sagen for Dansk Pokerforbund ved Østre Landsret.


Advokatfirmaet har udsendt følgende pressemeddelelse:

"I juli fik Dansk Pokerforbund medhold fra Lyngby ret i, at poker ikke er et hasardspil

”Reelt betyder Østre Landsrets dom, at de godt 500.000 danskere, der regelmæssigt spiller poker og Texas Hold´em, er blevet gjort kriminelle. Texas Hold´em er et spil, hvor det er spillerens evner og ikke tilfældigheder der afgør udfaldet, da kortenes – og dermed også tilfældighedernes – betydning spiller en mindre rolle. Det ændrer rettens dom ikke på. Dommen understreger, at den danske spillelovgivning er utidssvarende og fastholder samtidig ludomaner i den vildfarelse, at man blot ved at være heldig kan vinde i Texas Hold´em”, siger advokat Henrik Norsk Hoffmann,


”Danmark har brug for en moderne spillelovgivning, der kan håndtere spil på nye kommunikations¬medier som internettet, mobiltelefoner med videre. En sådan lovgivning har vi ikke i dag. En moderne spillelovgivning indebærer at vi – udover at sikre beskyttelse for spillerne – etablerer faste rammer omkring priser, tildeling af licenser med videre med henblik på at give spilleglade danskere de bedst mulige rammer for at lade sig underholde via spil i et frit og åbent marked, fortsætter advokat Henrik Norsk Hoffmann.


Under henvisning til, at sagen er principiel, og at to retsinstanser er nået til forskellige resultater vil der blive søgt om tilladelse til, at sagen indbringes for Højesteret, oplyser advokat Dan Terkildsen fra DANDERS & MORE".

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra sagens hovedperson, Frederik Hostrup.

asd