WPT: Gus med helt i top

WPT: Gus med helt i top

Den store dansker har igen fundet turneringsformen frem og har bragt sig i en situation, hvor han kan slutte året af med et kæmpestort resultat.

Danskeren ligger på en tredjeplads, efter at feltet blev barberet ned fra 150 spillere til 44 af slagsen på tredjedagen af WPT-turneringen Doyle Brunson Classic.

Til gengæld måtte første- og andendagens klare nummer et, Phil Ivey, forlade pokerbordet, lige inden det blev tid til udbetaling på plads nummer 103.

Og da spillerene først kom i pengene, faldt de som fluer. 51. pladsen gav det samme beløb som til plads 100, og derfor blev der gamblet i stor stil. Det betød blandt andre et farvel til Joe Sebok, Ted Lawson og Erik Seidel.

Udvalgte chipcount efter dag 3
1. Jordan Rich 1.238.000
2. Matthew Casterella 1.184.000
3. Gus Hansen 1.128.000
4. Bill Kontaratos 1.119.000
5. Raymond Davis 1.014.000  
6. Daniel Negreanu 844.000  
7. Eugene Katchalov 834.000 
8. Kenneth Rosen 702.000 
9. John Monnette 697.000  
10. Peter Jetten 695.000
14. Erick Lindgren 497.000
20. Todd Brunson 393.000
29. Marcel Lüske 275.000
32. Dave "Devilfish" Ulliott 240.000

Der er intet mindre end $2.482.605 (12,7 mio. kroner) til vinderen.
asd