René Mouritsen, Gustav Hansen og Sander Lylloff er alle med i kapløbet om den prestigefyldte titel som European Player of the Year. Dermed er Danmark som den eneste nation repræsenteret med tre spillere i top 10.
Århusianske René Mouritsen, der har grundlagt sin placering med to WSOP-andenpladser, ligger bedst til på en femteplads, mens Aussie Millions-vinder Gus Hansen og EPT-vinderen fra Barcelona Sander Lylloff lige nu indtager placeringer som henholdsvis nummer 8 og 10.
Helt i top ligger Chris Bjorin, trods det faktum at han ikke har hentet en eneste turneringssejr i 2007. Sidst han triumferede var ved Five Diamonds i fjor. Til gengæld har han spillet sig til en lang række finaleborde, hvilket lige nu er nok til at toppe CardPlayers rangliste. En anden lille kuriositet er, at Bjorin er den i top 10, der har indtjent færrest præmiepenge.
Toppen af ranglisten tegner sig lige nu således:
1. Chris Bjorin, England, 3114 points, $388.795
2. Annette Obrestad, Norge, 2608 points, $2.416.920
3. Alexander Kravchenko, Rusland, 2579 points, $2.159.483
4. Juan Carlos Mortensen, Spanien, 2496 points, $4.058.741
5. Rene Mouritsen, Danmark, 2472 points, $646.067
6. Dave ’Devilfish’ Ulliott, England, 2166 points, $567.948
7. Florian Langmann, Tyskland, 2040 points, $722.797
8. Gus Hansen, Danmark, 1986 points, $1.580.360
9. Jeffrey Lisandro, Italien, 1964 points, $552.266
10. Sander Lylloff, Danmark, 1920 points, $1.557.031
Danskere præger europæisk top 10
Acemag.dk